I A/B Thor vil vi gerne støtte op om beboerdrevne aktiviteter og arrangementer, som er til glæde for foreningens beboere. Derfor har vi oprettet en pulje, som kan søges af alle beboere i A/B Thor, som ønsker at afholde en aktivitet eller et arrangement. Vi lægger vægt på, at aktiviteten eller arrangementet er samskabende og åben for alle beboere.
Eksempler:
Sommerfest, loppemarked, Eidfest, spilturnering, “den store bagedyst”, julefest, Halloween osv.
Hvad kan pengene gå til?
Eksempelvis snack, drikke, pynt, spil/lege.
Hvem kan søge?
Både enkeltpersoner og udvalg kan søge såfremt kravene for ansøgningen bliver overholdt.
Hvordan søger jeg?
Udfyld ansøgningsskemaet her. Send det til bestyrelsen på bestyrelse@ab-thor.dk senest to måneder før afholdelse. Bestyrelsen vil vurdere ansøgninger på bestyrelsesmøder, som afholdes den første onsdag i hver måned og du vil herefter blive kontaktet.
Såfremt flere ansøger om at holde samme “slags” fest vil vi opfordre til at festerne slåes sammen.
Hvad forventes der af arrangørerne?
Der skal laves en indbydelse til arrangementet, som kan sættes op i alle opgange. Du kan sende indbydelsen til bestyrelse@ab-thor.dk, så vil bestyrelsen være behjælpelig med at printe og hænge op.
Herudover kan der gøres brug af A/B Thors Facebook-side.
Det forventes, at alle fællesarealer efterlades i ryddelig stand senest dagen efter afholdelse af arrangementet. A/B Thor opfordrer naturligvis til, at alle hjælpes ad.
Arrangementet skal overholde “A/B Thors Husorden” samt “Sommerregler i gården”, som kan findes her.
NB! Senest én uge efter arrangementets afholdelse SKAL de ansvarshavende have afleveret kvitteringer på alle indkøb i forbindelse med arrangementet. Disse kan sendes på mail bestyrelse@ab-thor.dk (scan kvitteringerne eller vedhæft foto) eller kan afleveres i den hvide postkasse i gården bag storskraldsskuret.